Efterårets store runologiske sensation var fundet af runestenen i Hogganvik. Dele af indskriften er tolket, men andre dele volder besvær, blandt andet fordi noget af teksten efter alt at dømme er skrevet i kode. Man kan læse om dette i James Knirks foreløbige rapport på denne side, hvor der også er billeder af stenen.

To modige filologer i Bergen, Terje Torgilstveit og Rune Kyrkjebø, lagde hovederne i blød og præsenterede via denne side for et par dage siden en tolkning af en del af indskriften. Tolkningen er siden blevet kritiseret, og de to forfattere valgte derfor at trække den tilbage igen. De mener dog stadig at de har fat i noget som det kan være værd at tænke mere over, og de har skrevet et nyt kortere dokument som ligger her. (opdateret 16. dec.)

Mærkat: runer

I Lejre i Danmark har arkæologer fundet en to centimeter høj figur fra vikingetiden. De tolker den som en afbildning af guden Odin siddende i Hlidskjalf med sine to ravne. Man kan læse mere om fundet her, men se også på det fine billede og døm selv! Ravnene må være de to pingvinlignende figurer som står på hver side af den tronende.

Mærkat: Nyfund

[Opdateret] Nrk meddelte for et par dage siden at der var blevet fundet en runesten på Hogganvik i det sydligste Norge. Indskriften er skrevet med det ældre runealfabet, hvilket vil sige at stenen er meget gammel, sandsynligvis fra 400-tallet. Det hører til sjældenhederne at sådanne sten findes, og det er lidt over 50 år siden det skete sidst. Norges ambulerende runologkorps har været på stedet, og arbejder med tolkningen af stenen. De to første ord skal være læst som ek nauþigastiʀ, Jeg Nødgæst (det andet ord skal være et navn). Resten af teksten volder tilsyneladende problemer. Se Aftenpostens reportage her og den lokale fylkesarkæologs blog her.

Mærkat: runer

En anden ting jeg for nylig er blevet opmærksom på, er at en database over danske runerindskrifter er blevet gjort tilgængelig på nettet. Den ligger her under Nationalmuseets domæne og indeholder både billeder, transskriptioner og oversættelser af alle danske runeindskrifter. Ved nogle af dem er der også tilføjet en nyttig bibliografi.

Mærkat: runer

På nettet kan man nu finde en katalog over den arnamagnæanske samling og håndskrifterne i det islandske nationalbibliotek. Den er stadig i beta men ser meget lovende ud. Indførslerne er opdateret i forhold til Kålunds katalog som kom i 1888–1894. Katalogen kan findes her, og vil helt sikkert vise sig at være overordentlig nyttig når jeg er tilbage fra ferie.

Mærkat: håndskrifter

Romance and Love in Late Medieval and Early Modern Iceland er titlen på et nyligt festskrift for Marianne Kalinke. Det er redigeret af Kirsten Wolf og Johanna Denzin og indeholder artikler af en række norrøne notabiliteter. Festskriftet kan bestilles bogform fra Cornell University Press, men det kan også downloades i pdf-format fra denne side.

Kalinke har ved flere lejligheder været i Bergen i de senere år, bl.a. som førsteopponent til min egen disputats. Sidste gang var i juni måned hvor hun var førsteopponent ved et (meget vellykket) doktorgradsforsvar hvor Ingvil Budal forsvarede sin afhandling om Strengleikar, en række norrøne oversættelser af korte franske versfortællinger, lais. En pressemelding om disputatsen kan læses her.

Mærkat: Artikelsamling, strengleikar

Konferencesæsonen er over os. Mens nogle folk holder ferie, farter andre til konferencer i forskellige dele af verdenen. 9.–15. august rejser “alle” som beskæftiger sig med norrønt til Uppsala hvor der i år holdes sagakonference. Dette er den største konference om norrønt og sagastudier. Et program og preprints af alle indlæg på konferencen er allerede tilgængelig på sagakonferencens udemærkede website. Sidste sagakonference var i Durham for tre år siden.

Mærkat: sagakonference

Nationalbiblioteket har nu åbnet en stor portal hvor man kan læse et utal af bøger af ældre og yngre dato. Ikke mindre end 14000 bøger kan læses via denne side. En del tekster har allerede været tilgængelige en tid, jeg har fx benyttet mig af en online udgave af Norges gamle Love, men interfacet er nu blevet meget mere brugervenligt og der er også mange andre forbedringer. Da jeg prøvede den nye side var den ikke specielt hurtig, men det er forhåbentlig et midlertidigt problem som sikkert skyldes stor pågang fra den interesserede almenhed.

På nationalbibliotekets nyhedsside kan man læse at kulturministeren i dag åbnede portalen ved at udføre den første officielle søgning. Hvad han søgte efter meddeles ikke. Min første søgning var Jonas Ramus’ lille bog fra 1702 hvor han argumenterer for at Odin og Odysseus i virkeligheden er en og samme skikkelse: Tractatus historico-geographicus, quo Ulyssem et Outinum unun eundemque esse ostenditur. Denne fandt jeg ikke (basen dækker nemlig slet ikke denne periode), men jeg fandt mange andre interessante og nyttige bøger... og Ramus’ værk fandt jeg siden på google books.

Dagens gode nyhed nåede mig gennem OldNorseNews. Der kan man læse at den ærværdige Islandica-serie har besluttet at alle kommende udgivelser vil blive lagt ud på nettet i tillæg til at blive publiceret i bogform. Først ude er "Speak Useful Words or Say Nothing": Old Norse Studies by Joseph Harris. Indholdsfortegnelsen kan ses her.

Jeg har læst en del af dem tidligere og kan forsikre om at dette er vigtige artikler som bør læses og genlæses.

Mærkat: Artikelsamling

The Viking Society for Northern Research ser ud til at fortsætte med at udgive nyttige og billige norrøne tekstudgaver med eller uden paralleloversættelse. Den nyeste udgivelse er Clive Tolleys udgave med oversættelse og kommentar af eddadigtet Grottasǫngr. Dette er eddadigtet om de to ”mægtige møer” som den danske kong Frode sætter til at male guld med kværnen Grotti. Denne tekst har altid stået for mig som noget ud over det sædvanlige. Dette hænger måske sammen med at jeg først lærte fortællingen at kende i en bearbejdning af den danske forfatter Ebbe Kløvedal Reich engang for længe siden før jeg var begyndt at interessere mig for norrønt.

The Viking Society har også meget storsindet lagt en laang række af deres publikationer, både tekstudgaver, numre af tidsskriftet Saga-Book og andre ting ud på nettet i pdf-format. De kan hentes ganske gratis fra denne side. Der er virkelig tale om nyttige ting!

Mærkat: Eddadigtning

Den evangelisk-lutherske kirke har som bekendt et lidt anstrengt forhold til helgen- og relikviedyrkelse. Men Forskning.no kan nu meddele at den såkaldte Olavssten – den sten Olav angiveligt lænede sig mod før sin død under slaget på Stiklestad (se billedet) – som blev fundet under en udgravning i kirken på Stiklestad og siden flyttet bort fra kirken, for et stykke tid siden blev ført tilbage til kirken igen under en højtidelig procession hvor bl.a. biskoppen deltog.

Der er så vidt jeg ved endnu ikke rapporteret om blinde som har fået synet igen eller lignende, men i flg Forskning.no er folk kommet rejsende langvejsfra for at ”gnikke og gnu på og kjenne kraften av Olavssteinen”. Billeder fra den højtidelige translationsceremoni kan ses her.

Mærkat: Olav, relikvie

Der er flere og flere gamle norrøne tekstudgaver som bliver skannet og lagt ud på nettet så de kan downloades ganske gratis og lovligt. Gennem mange år har jeg fx haft vores lokale biblioteks udgaver af Ungers Heilagra manna søgur fra 1877 stående på mine hyller. Nu har jeg leveret dem tilbage og i stedet downloadet et par .djvu filer fra Internet Archive. Samme sted kan man fx finde udgaven af Flateyjarbók fra 1860’erne, det islandske diplomatarium og mange andre nyttige værker. Det er blot at søge. Et andet nyttigt sted er septentrionalia som lægger scans af tekstudgaver og ordbøger ud i imponerende tempo.

Hvor utrolig det end kan lyde for mange som ikke beskæftiger sig dagligt med norrønt, er disse bøger standardværker som aktivt bruges og som slet ikke er blevet helt erstattet af nyere udgaver endnu.

Hvor jeg tidligere hade problemer med at få plads til alle de tekstudgaver jeg benytter i reolerne, så kæmper jeg nu med at organisere dem på min harddisk så de er mulige at finde frem igen. Heldigvis findes der gode computerprogrammer som kan hjælpe med at organisere .pdf og .djvu filer og lignende.

Mærkat: udgaver, scannede bøger

Under ledelse af Klaus von See har de flittige kommentatorer i Frankfurt netop udgivet sjette bind i deres nu uundværlige eddakommentar. Det er et bind med Heldenlieder. Denne gang er det de tragiske digte om den voksne Sigurd og følgerne af hans død der kommer.

Eddadigtene er for rige og komplekse til at det er muligt at lave definitive kommentarer, men Frankfurter-Eddaen er det nærmeste man kan komme. Så jeg ser frem til at denne også er at finde i mit bibliotek.

Udgiverne gemmer det mest interessante til sidst, og bindene med Vølvens spådom, Odindigtene og de sidste og mest storslåede af heltedigtene ventes nu med spænding.

Sideløbende med bogudgivelserne kompilerer kommentatorerne også forskellige registre til eddaen som kan downloades ganske gratis. Der er fx et udførligt motivregister hvor man kan finde oversigter over alle passager i eddaen som omtaler fx gyldent hår, hævn eller ting som forekommer ni gange. Der er også et register over lydlige og grammatiske fænomener og andre nyttige ting.

Mærkat: Eddadigtning

Det sidste nummer alle norrøntinteresseredes yndlingstegneserie Valhalla udgives for tiden som føljeton i en dansk ugeavis. Det hedder Vølvens syner og skal efter sigende (og desværre) være det sidste i serien. Det første hæfte i serien kom 1979 og Vølvens syner bliver det femtende. Siden jeg engang faldt over det tredje hæfte Odins væddemål på skolebiblioteket har jeg været en trofast læser. Jeg er vokset op med denne tegneserie og mener vi har meget at takke den for! Tegningerne er altid flotte, og historierne klarer altid at dreje de velkendte myter på en original måde. Det nyeste hæfte fortsætter i samme stil.

De opslag som indtil videre er offentliggjort af Vølvens syner kan læses her. Siden opdateres hver fredag.

Mærkat: Tegneserie

Odd Einar Haugen, professor i norrøn filologi ved Universitetet i Bergen og fast leverandør af pensumlitteratur til grundfagsstudenterne i norrønt, har skrevet en ny norrøn grammatik som kaldes Norrøn grammatikk i hovuddrag. Selve den norrøne grammatik er naturligvis uforandret og Odd Einar Haugen introducerer ikke nye interessante bøjningsklasser af fx stærke verber, men præsentationen af grammatikken er ændret og forkortet i forhold til hans Grunnbok i norrønt språk. Indtil videre kan Norrøn grammatikk i hovuddrag downloades ganske gratis fra denne side. I følge forfatteren er dette angiveligt den første norrøne grammatik med bøjningsparadigmer i farver!

Mærkat: grammatik, sprog