feb 2009

Sagaoversættelser undervejs

Under den noget uventede men ganske iøjnefaldende overskrift Den islandske penis får genoprejsning fortæller et dansk dagblad at nye sagaoversættelser er undervejs. Det er et storstilet projekt som skal ende med at samtlige islændingesagaer (ca. 40 middelaldertekster) skal foreligge i komplette oversættelser til både dansk, svensk og norsk.

På dansk har N. M. Petersens gamle oversættelser længe været i handlen. Forlæggere har snedigt skiftet bogomslaget med jævne mellemrum og sørget for at det ikke umiddelbart fremgik at der var tale om tekster som stammede fra 1840'erne. Dette har formentlig lokket mange intetanende og uskyldige købere til at købe dem – undertegnede har i alle fald sådan et eksemplar stående som han naivt investerede i for mange år siden før han begyndte at studere norrønt. Jeg læste de gamle oversættelser med fornøjelse dengang, og det kan man stadig gøre. Men det ødelægger en del af fornøjelsen når man opdager at de gamle oversættelser har udeladt mange festlige afsnit. Det er især gået hårdt ud over de frække afsnit. Det er ganske tankevækkende at nyere oversættere ser ud til at have været mere bekymrede om deres læseres moral end middelalderens (vel ofte klerikale) skrivere og forfattere var det. Lad mig give et eksempel på censur i moderne oversættelser. Først kommer en ældre censureret norsk oversættelse af en passage fra Totten om Snegle-Halle, siden en yngre ucensureret dansk.

Han [Tjodolf] hadde teki med seg derifrå ein god hest som han ville gje kongen. Han let han bli leidd fram på tunet i kongsgarden, så kongen skulle få sjå han. Kongen gjekk og skulle sjå på han, og hesten var stor og feit. Halle stod attmed og kvad ei vise, som gjorde at kongen fekk slik stygg til hesten at han ikkje ville sjå han for augo sine meir. (Hovstad: Islandske småsoger, 1939)


Tjodolf havde taget en god hest med fra Island. Den ville han give kongen, og han lod nu hesten føre ind i kongsgården for at vise den frem. Kongen kom for at bese hesten, som var stor og fed. Den blev nu gejl, og Halle, som også var til stede, digtede da følgende: “Svinsk som en galt | er Tjodolf i alt; | hesten uden tøven | puler ham i røven.” “Fy, føj,” siger kongen, “så vil jeg hverken eje eler have den.” (Rønsholdt: Tyve totter, 1986)



Der er også generelt en tendens til at norrøn litteratur oversættes til et gammeldags eller arkaiserende sprog. Dette har jeg specielt lagt mærke til med norske oversættelser, men det kan være at min stilfornemmelse når det gælder norsk ikke er på niveau med de indfødtes. Den norske oversættelse som jeg citerede lidt af ovenfor blev publiceret af Samlaget, og til deres forsvar skal det også bemærkes at de siden har publiceret en ny (ucensureret) oversættelse. Den er af Aursland og hedder Snegle-Halle og andre småsoger (1980).

Mange oversættere fra de skandinaviske lande er involveret i projektet, og jeg bidrager også selv med et par tekster.

Practical Literacy and Christian Identity in Northern Europe

I regi af Ildar Garipzanovs YFF-projekt The “Forging” of Christian Identity in the Northern Periphery, som holder til på Senter for middelalderstudier ved UiB, arrangeres der konferencer på stribe. Den næste er en stor konference om praktisk skriftkultur og identitet som vil blive afholdt d. 23.–25. april. Det er Kristel Zilmer på Senter for middelalderstudier som organiserer den. Navnene på foredragsholderne, titlerne på deres foredrag og praktisk information kan ses her. Det ser ud til at det primært kommer til at handle om runeindskrifter og birkebarkbreve.

Jeg har tidligere deltaget i flere af konferencerne som er afholdt i forbindelse med Garipzanovs projekt, og det har altid været både spændende og inspirerende. Det bliver denne helt sikkert også.

Valhalla - Vølvens syner

Det sidste nummer alle norrøntinteresseredes yndlingstegneserie Valhalla udgives for tiden som føljeton i en dansk ugeavis. Det hedder Vølvens syner og skal efter sigende (og desværre) være det sidste i serien. Det første hæfte i serien kom 1979 og Vølvens syner bliver det femtende. Siden jeg engang faldt over det tredje hæfte Odins væddemål på skolebiblioteket har jeg været en trofast læser. Jeg er vokset op med denne tegneserie og mener vi har meget at takke den for! Tegningerne er altid flotte, og historierne klarer altid at dreje de velkendte myter på en original måde. Det nyeste hæfte fortsætter i samme stil.

De opslag som indtil videre er offentliggjort af Vølvens syner kan læses her. Siden opdateres hver fredag.

“Ny” norrøn grammatik

Odd Einar Haugen, professor i norrøn filologi ved Universitetet i Bergen og fast leverandør af pensumlitteratur til grundfagsstudenterne i norrønt, har skrevet en ny norrøn grammatik som kaldes Norrøn grammatikk i hovuddrag. Selve den norrøne grammatik er naturligvis uforandret og Odd Einar Haugen introducerer ikke nye interessante bøjningsklasser af fx stærke verber, men præsentationen af grammatikken er ændret og forkortet i forhold til hans Grunnbok i norrønt språk. Indtil videre kan Norrøn grammatikk i hovuddrag downloades ganske gratis fra denne side. I følge forfatteren er dette angiveligt den første norrøne grammatik med bøjningsparadigmer i farver!