jul 2010
Maal og minne i ny indpakning
21. juli 2010 12:11 Arkiveret under: Nyudgivelser
Det hæderkronede tidsskrift Maal og minne er ude med første hæfte i 2010. I tillæg til nogle interessante artikler om norrøne og norrøntrelaterede emner har tidsskriftet skiftet forlag og fået et nyt særdeles appetitligt format og layout. Der er stadig en akantusranke på forsiden, men ellers er det næsten ikke til at kende igen!
Sagakonference 2012
19. juli 2010 13:06 Arkiveret under: Konferencer
Der er længe til næste sagakonference, men værterne i Århus har allerede lagt et website ud med datoer og anden information. Det kan ses her. Jeg var netop i Århus for at undervise en dag på den nys overståede norrøne sommerskole, og jeg kan forsikre om at det bestemt er et dejligt sted at være!