mar 2009
Palæografi i Bergen
28. mars 2009 04:27 Arkiveret under: Kurser
Som noget nyt bliver der i dette semester afholdt et kursus i latinsk og norrøn palæografi ved Universitetet i Bergen. Interessen blandt studenterne for dette kursus har vist sig at være meget større end forventet, og ikke mindre end 51 studenter har meldt sig til! Denne uventede succes giver stof til eftertanke især for små fag som norrønt hvor vi som regel har betydeligt færre studenter.
Man kan læse mere om kurset her.
Man kan læse mere om kurset her.
Volda rykker
18. mars 2009 14:11 Arkiveret under: Nyudgivelser
Det seneste hæfte af det ærværdige norske tidsskrift Maal og Minne må, når det gælder norrøne bidrag, siges at være domineret af bidragsydere fra Høgskulen i Volda. Det er Bernt Øyvind Thorvaldsen som skriver om eddadigtet Þrymskviða, og Michael Schulte som skriver om hvordan man kan skrive ældre norsk sproghistorie “nedenfra”. Begge artikler er interessante, og de to forfattere, og deres institution, har al grund til at være tilfredse.
Inden for vores område er Maal og Minne et af de få norske tidsskrifter som trykker artikler på skandinaviske sprog og samtidig ligger på øverste niveau i det norske tællekantsystem (De to andre tidsskrifter på højeste niveau er Edda og Historisk tidsskrift).
Kort fortalt går tællekantsystemet ud på at hver publikation tildeles et bestemt antal point. Hvis tidsskriftet som man publicerer i, ligger på et højt niveau får man flere point end hvis det ligger på et lavt niveau. På denne side kan man skaffe sig et overblik over hvilke niveau de forskellige tidsskrifter ligger på. Det er ganske interessant læsning.
Maal og Minne har i øvrigt 100 års jubilæum i år. Herfra lyder et stort tilllykke! Tidsskriftet fejrer sig selv med et jubileumsseminar 24. april på Blindern, Universitetet i Oslo. Hovedtemaet bliver “Tradisjonsdisiplinene i nordiskfaget nå og i framtida”.

Norrøn sommerskole i Århus
13. mars 2009 14:26 Arkiveret under: Kurser
På Aarhus Universitet arrangeres der igen i år en norrøn sommerskole. Overskriften er Paganism and Christianity in Old Norse Textual Culture. Dette skulle være et emne med bred appel inden for vores forholdsvis snævre kreds, og det er i alle fald et emne jeg selv er interesseret i.
Ansøgningsfristen er 1. april, og kurset er gratis for studerende fra Norden og EU - det er endda muligt at søge om stipendier. Se opslaget på denne side. Det hele arrangeres af Pernille Hermann og Rolf Stavnem, og de vil stå for undervisningen sammen med en række velkendte og velanskrevne specialister fra nær og fjern.
Jeg tror det er fjerde gang der arrangeres norrøn sommerskole i Aarhus, og kurserne skal efter sigende være både intense og interessante. Så det vil helt bestemt være umagen værd at lægge en del af sommerferien i Århus.

Masser af tekstudgaver på nettet
12. mars 2009 12:07 Arkiveret under: På nettet
Der er flere og flere gamle norrøne tekstudgaver som bliver skannet og lagt ud på nettet så de kan downloades ganske gratis og lovligt. Gennem mange år har jeg fx haft vores lokale biblioteks udgaver af Ungers Heilagra manna søgur fra 1877 stående på mine hyller. Nu har jeg leveret dem tilbage og i stedet downloadet et par .djvu filer fra Internet Archive. Samme sted kan man fx finde udgaven af Flateyjarbók fra 1860’erne, det islandske diplomatarium og mange andre nyttige værker. Det er blot at søge. Et andet nyttigt sted er septentrionalia som lægger scans af tekstudgaver og ordbøger ud i imponerende tempo.
Hvor utrolig det end kan lyde for mange som ikke beskæftiger sig dagligt med norrønt, er disse bøger standardværker som aktivt bruges og som slet ikke er blevet helt erstattet af nyere udgaver endnu.
Hvor jeg tidligere hade problemer med at få plads til alle de tekstudgaver jeg benytter i reolerne, så kæmper jeg nu med at organisere dem på min harddisk så de er mulige at finde frem igen. Heldigvis findes der gode computerprogrammer som kan hjælpe med at organisere .pdf og .djvu filer og lignende.

Nyt bind af Frankfurter-Eddaen
03. mars 2009 10:37 Arkiveret under: Nyudgivelser | På nettet
Under ledelse af Klaus von See har de flittige kommentatorer i Frankfurt netop udgivet sjette bind i deres nu uundværlige eddakommentar. Det er et bind med Heldenlieder. Denne gang er det de tragiske digte om den voksne Sigurd og følgerne af hans død der kommer.
Eddadigtene er for rige og komplekse til at det er muligt at lave definitive kommentarer, men Frankfurter-Eddaen er det nærmeste man kan komme. Så jeg ser frem til at denne også er at finde i mit bibliotek.
Udgiverne gemmer det mest interessante til sidst, og bindene med Vølvens spådom, Odindigtene og de sidste og mest storslåede af heltedigtene ventes nu med spænding.
Sideløbende med bogudgivelserne kompilerer kommentatorerne også forskellige registre til eddaen som kan downloades ganske gratis. Der er fx et udførligt motivregister hvor man kan finde oversigter over alle passager i eddaen som omtaler fx gyldent hår, hævn eller ting som forekommer ni gange. Der er også et register over lydlige og grammatiske fænomener og andre nyttige ting.