Fornaldarsagasite på nettet

Et større nyopstartet forskningsprojekt om fornaldarsagaerne har lagt en meget omfattende fornaldarsagabibliografi på nettet. Projektet ledes af Matthew Driscoll ved Den arnamagnæanske samling i København.

Bibliografien, som kan findes herfra, vil hurtigt vise sig at være utrolig nyttig for alle som er interesseret i disse tekster, og det er ikke så få.

Fornvännen på nettet

Det er efterhånden et stykke tid siden at det ærværdige svenske tidsskrift Fornvännen digitaliserede alle deres hæfter fra perioden 1906 til 2010 og lagde dem på nettet, jeg har bare ikke opdaget det før for nylig.

Se dette site. Hele det omfattende materiale er også blevet OCR’et så man kan søge i det.

cfp: Collegium Medievale

Det norske middelaldertidsskrift Collegium Medievale har udsendt et call for papers. Jeg klistrer det ind her nedenfor:

---
Kjære kolleger,


Tidsskriftet Collegium Medievale inviterer middelalderforskere til å bidra med artikkel til neste nummer. Collegium Medievale er et tverrfaglig tidsskrift som publiserer artikler innen alle middelalderemner. Vi mottar artikler på skandinaviske språk, engelsk, tysk og fransk. Alle bidrag blir referee-behandlet.

For å komme med i neste nummer vil vi gjerne motta bidrag innen 15. mai 2011.

For mer informasjon om tidsskriftet, redaksjonen og forfatterveiledning, se vår nettside:

http://www.khm.uio.no/forskning/publikasjoner/colmed/

Beste hilsener,
Redaksjonen, Collegium Medievale

---

Seminar nyopdaget kanonistisk tekst

I Oslo inviteres der til seminar om en hidtil ustuderet kanonistisk tekst med tilknytning til Bergen. Seminaret finder sted på Blinderen d. 24. marts, og man kan se programmet her.

Seminaret arrangeres af Lectores humillimi og selvom jeg er usikker på hvem/hvad der gemmer sig bag denne titel, tøver jeg ikke med at tage turen til Oslo.

To norrøne doktorafhandlinger forsvares i dag

I dag forsvares ikke mindre en to norrøne doktorafhandlinger; den ene i København og den anden i Oslo.

I København er det Alex S. Kjeldsens afhandling om håndskriftet Morkinskinna som forsvares (se et sammendrag her), mens Suzanne Marti i Oslo forsvarer sin afhandling om oversættelser til norrønt og middelengelsk af Chrétien de Troyes’ fortælling om ridderen Parsifal. Der er en fin artikel om afhandlingen her.

Aftenposten om håndskriftsfragmenter

Aftenposten havde i går et interessant opslag om middelalderfilologi, håndskrifter og især fragmenter. Se her.