nov 2009
Stjórn: Ryd plads i bogreolen! (Opdateret)
17. november 2009 20:51 Arkiveret under: Nyudgivelser
I dag så jeg nærmere på et helt fersk eksemplar af Reidar Astås’ udgave af Stjórn, en norrøn genfortælling af dele af Det Gamle Testamente, ispædet mange forklaringer og kommentarer fra gængse værker som Historia Scholastica og Speculum Historiale. Det er det norske Riksarkiv som står for udgivelsen, og bogen ser rigtig flot ud! Satsen i Riksarkivets norrøne tekstudgaver har ikke altid været så flot som man kunne ønske sig, men med sidste års udgave af de østlandske kristenretter og nu Stjórn er der virkelig sket noget! Begge er fornemt sat af Florian Grammel i København.
Dette er klart en bog man bør anskaffe sig – især hvis man også er interesseret i andre dele af den norrøne litteratur end sagalitteraturen. Advarsel: Bogen er i to fede bind og vil optage mere end ti centimeter i bogreolen.

Odinfigur
15. november 2009 10:53 Arkiveret under: På nettet
I Lejre i Danmark har arkæologer fundet en to centimeter høj figur fra vikingetiden. De tolker den som en afbildning af guden Odin siddende i Hlidskjalf med sine to ravne. Man kan læse mere om fundet her, men se også på det fine billede og døm selv! Ravnene må være de to pingvinlignende figurer som står på hver side af den tronende.

Håndskriftsfragmenter
09. november 2009 18:48 Arkiveret under: Konferencer
Latinske håndskriftsfragmenter var emnet for en vellykket konference her i Bergen i sidste uge arrangeret af Åslaug Ommundsen. I løbet af tre dage blev der vist billeder og diskuteret en række forskellige aspekter af håndskriftsfragmenterne og deres kontekst.
Fra et norrønt perspektiv er det latinske fragmentmateriale er utrolig vigtigt fordi det viser at de norrøne skrivere arbejdede i en kontekst hvor latin var langt mere udbredt end man kan forledes til at tro ved at læse i de almindelige litteraturhistorier. Derudover er fragmenterne endnu et forholdsvis uudforsket materiale, og ingen har så vidt vides, et fuldstændigt overblik over materialet. Se en kort nyhedssag her. Workshoppen vil blive fulgt op næste år af et nyt seminar, og forhåbentlig vil et katalog over materialet også engang med tiden blive tilgængelig.

Workshop om medialitet
09. november 2009 18:39 Arkiveret under: Konferencer
Norrøne teksters medialitet er emnet for en workshop som skal finde sted lidt uden for Zürich i månedskiftet november-december. Programmet som kan ses her, ser lovende ud!