Kurser

Sommerskole i håndskriftsstudier

Det kan blive en meget travl sommer for sommeskolestudenter. Jeg har tidligere postet links til årets sommerskoler i Århus og Bergen – her kommer et til årets sommerskole i håndskriftsstudier i København som er den syvende i rækken. Jeg har hørt meget positivt om de tidligere år, men aldrig selv haft lejlighed til at deltage.

Der står ikke nogen tilmeldingsfrist på netsiden, men så vidt jeg ved har sommerskolen været overtegnede de sidste år, så jeg ville tilmelde mig så hurtigt som muligt.

Sommerskole i Bergen

Det nordiske center for middelalderstudier (NCMS) arrangerer i august i år en sommerskole i middelalderstudier ved Universitetet i Bergen. Der er udsendt et call for paper som kan ses her. Temaet er Past and present in the middle ages.

Arrangørerne har inviteret en række meget prominente foredragsholdere: Patrick J. Geary, John Gillingham, Marianne Kalinke, Lars Lönnroth, Lars Boje Mortensen, Sverre Bagge og Else Mundal.

Sidste sommerskole i middelalderstudier i Bergen var særdeles vellykket, og med årets foredragsholdere tegner alt til at også dette års sommerskole bliver en succes.

Sommerskole i Århus

De sidste år har det århusianske norrøntmiljø arrangeret sommerskoler. Jeg har ikke været med før, men jeg hører fra andre at de har været meget vellykkede. På Old Norse News ligger der en kort rapport om sidste års sommerskole skrevet af en af deltagerne (Maja Bäckvall).

Til sommer afholdes der endnu en sommerskole i Århus. Den vil finde sted i første halvdel af juli, og titlen er From Greenland to Hell: Worldy, Mythological and Visionary Travels in Old Norse Literature. Dette er temaer jeg har været optaget af i et stykke tid, så nu ser jeg frem til at komme en tur til Århus til sommer!

Se sommerskolens hjemmeside, hvor der også er udførlig information om stipendieordninger og lignende. Tilmeldingsfristen er 1. april.

Palæografi i Bergen

Som noget nyt bliver der i dette semester afholdt et kursus i latinsk og norrøn palæografi ved Universitetet i Bergen. Interessen blandt studenterne for dette kursus har vist sig at være meget større end forventet, og ikke mindre end 51 studenter har meldt sig til! Denne uventede succes giver stof til eftertanke især for små fag som norrønt hvor vi som regel har betydeligt færre studenter.

Man kan læse mere om kurset her.

Norrøn sommerskole i Århus

På Aarhus Universitet arrangeres der igen i år en norrøn sommerskole. Overskriften er Paganism and Christianity in Old Norse Textual Culture. Dette skulle være et emne med bred appel inden for vores forholdsvis snævre kreds, og det er i alle fald et emne jeg selv er interesseret i.

Ansøgningsfristen er 1. april, og kurset er gratis for studerende fra Norden og EU - det er endda muligt at søge om stipendier. Se opslaget på denne side. Det hele arrangeres af Pernille Hermann og Rolf Stavnem, og de vil stå for undervisningen sammen med en række velkendte og velanskrevne specialister fra nær og fjern.

Jeg tror det er fjerde gang der arrangeres norrøn sommerskole i Aarhus, og kurserne skal efter sigende være både intense og interessante. Så det vil helt bestemt være umagen værd at lægge en del af sommerferien i Århus.