Den hærgende blodtørstige viking har længe været en kliche, og den mere fredelige handlende viking er også ganske velkendt. Nu kommer den venlige viking! Det sker i form af en ny bog af historikeren Jón Viðar Sigurðsson som bærer titlen: Den vennlige vikingen: Vennskapets makt i Norge og på Island 900–1300. Bogen er kommet på Pax forlag og kan ses på forlagets netside.

Mærkat: Vikinger, Venskab

Bind 3 i skriftserien Bibliotheca Nordica er netop udkommet. Der er tale om en artikelsamling med titlen: Vår elste bok: Skrift, miljø og biletbruk i den norske homilieboka, og som titlen antyder er det den (gammel)norske homiliebog som står i fokus. Bogen er redigeret af Odd Einar Haugen og Åslaug Ommundsen, begge ved Universitetet i Bergen.

Jeg har haft lejlighed til at se lidt nærmere på bogen, og jeg mener at de to redaktører kan være meget fornøjede med resultatet af deres bestræbelser. En fyldigere omtale af bogen kan findes her. Bogen er udgivet af Novus i Oslo, men det ser ikke ud som om den er registreret på deres netsider endnu (det kommer sikkert om et par dage).

Mærkat: homilier, Bibliotheca Nordica

I dag ankom en helt ny artikelsamling redigeret af Slavica Rankovic ved Senter for Middelalderstudier i Bergen i samarbejde med Else Mundal og Leidulf Melve.
Bogen springer ud af en konference som blev arrangeret i Bergen for et par år siden. Jeg nåede ikke at se nærmere på bogen, men hvis den svarer til konferencen, så kan jeg garantere at der er interessant læsning i vente for alle de mange hvis interesser ligger langs den mundtlige-skriftlige akse.
På forlagets netside kan man se en indholdsfortegnelse.

Mærkat: Orality, literacy

Det vil ikke være nogen overdrivelse at sige at Lars Lönnroth gennem de sidste 50 år har været en af de mest betydningsfulde forskere inden for norrøn litteratur. Han har publiceret utallige artikler og bøger, og nu er også selvbiografien Dörrar till främmande rum. Minnesfragment kommet.

Der tales om denne bog i kaffepauserne på Center for middelalderstudier i Bergen (og sikkert også andre steder)!

Jeg har haft lejlighed til at læse lidt i den, og den er som man kunne vente, både interessant, underholdende og velskrevet.

Mærkat: memoirer

Et nyt nummer af Viking and Medieval Scandinavia er på gaden. Det er det femte bind af dette stadig lidt nye tidsskrift som har udkommet årligt siden 2005, og som, skulle jeg mene, har holdt en konsistent høj kvalitet igennem samtlige fem bind. Indholdet kan ses på tidsskriftets hjemmeside.

Mærkat: Viking and Medieval Scandinavia

Der er netop udkommet en ny bog af Sverre Bagge som er historiker og direktør for Senter for Middelalderstudier i Bergen. Bogens emne fremgår klart af titlen som er From Viking Stronghold to Christian Kingdom: State Formation in Norway, c. 900–1300. Bogen er udkommet hos Museum Tusculanums forlag i Danmark, og forlagets præsentation kan ses her. Senter for middelalderstudier har også lagt en omtale af bogen på deres site. Jeg selv så bogen ganske kort for et par dage siden og kan forsikre om at den ser både flot og solid ud!

Mærkat: statsdannelse

Det hæderkronede tidsskrift Maal og minne er ude med første hæfte i 2010. I tillæg til nogle interessante artikler om norrøne og norrøntrelaterede emner har tidsskriftet skiftet forlag og fået et nyt særdeles appetitligt format og layout. Der er stadig en akantusranke på forsiden, men ellers er det næsten ikke til at kende igen!

Mærkat: Tidsskrift

For et par år siden deltog jeg på et interessant seminar og Saxo og Snorre på Lysebu i Oslo. Bearbejdede versioner af foredragene ved seminaret er nu blevet udgivet i en fin lille bog af Museum Tusculanums Forlag i København. Bogen bærer ganske enkelt titlen Saxo & Snorre og er redigeret af Jon Gunnar Jørgensen, Karsten Friis-Jensen og Else Mundal.

Mærkat: saxo, Snorre

Det var på Reykholt i Island at Snorri boede en stor del af sit liv og sikkert også der han lod sine værker skrive. I dag er Reykholt hjemsted for kultur- og middelaldercentret Snorrastofa, og der laves stadig bøger. For nylig kom to bind i serien af Snorrastofas skrifter. Det ene er en artikelsamling redigeret af Jon Gunnar Jørgensen som hedder Snorres Edda i europeisk og islandsk kultur, og det anden er en monografi af kunsthistorikeren Lena Liepe om islandsk bogmaleri med titlen: Studies in Fourteenth Century Book Painting.

Begge publikationer springer ud af netværket Reykholt and European Literacy som i 2002–2006 afholdt årlige konferencer på Reykholt (jeg havde fornøjelsen af at deltage i nogle af dem).

Mærkat: Snorrastofa

Nu er andet bind udkommet i det som forhåbentlig engang med tiden vil blive en betydelig serie. Bindet hedder “Kristelig visionslitteratur i norrøn tradition” og er i al ydmyghed skrevet af undertegnede. Som titlen antyder handler bogen om visionslitteratur, dvs. middelalderlige tekster der beskriver rejser igennem det hinsidige.

Dette er det første større arbejde om denne form for visionslitteratur i Norden siden Moltke Moe skrev “Middelalderens visionsdigtning” som en introduktion til sin berømte version af Draumkvædet. Der var visionslitteraturen mest interessant fordi den kunne ses som bagtæppet for den mægtige ballade, i Bibliotheca Nordica 2 behandles visionslitteraturen som et studieobjekt i egen ret. Genren som har senantikke rødder, rangerede blandt de mest populære i middelalderens vestlige Europa, og omkring 1300 begyndte en del visioner også at cirkulere på norrønt. Det er disse norrøne visioner og deres kontekst som jeg belyser.

Bogen kan anskaffes fra forlagets hjemmeside for den beskedne sum af 395 norske kroner, samme sted kan man også se en indholdsfortegnelse (Skriv Wellendorf i søgefeltet).

Bibliotheca Nordica tegner allerede nu til at blive en omfangsrig serie. Første bind udkom tidligere i år og et tredje bind, om den gammelnorske homiliebog, skal være næsten færdigt. Et yderligere bind er annonceret på seriens netside, og jeg hører også konkrete rygter om endnu et. Det ser altså ud som om at Bibliotheca Nordica vil følge os i de næste år. Dette er glædeligt for bindene er ikke blot læsværdige, men også fine og røde, og de vil pynte i enhver bogreol.

Mærkat: visioner

I dag så jeg nærmere på et helt fersk eksemplar af Reidar Astås’ udgave af Stjórn, en norrøn genfortælling af dele af Det Gamle Testamente, ispædet mange forklaringer og kommentarer fra gængse værker som Historia Scholastica og Speculum Historiale. Det er det norske Riksarkiv som står for udgivelsen, og bogen ser rigtig flot ud! Satsen i Riksarkivets norrøne tekstudgaver har ikke altid været så flot som man kunne ønske sig, men med sidste års udgave af de østlandske kristenretter og nu Stjórn er der virkelig sket noget! Begge er fornemt sat af Florian Grammel i København.
Dette er klart en bog man bør anskaffe sig – især hvis man også er interesseret i andre dele af den norrøne litteratur end sagalitteraturen. Advarsel: Bogen er i to fede bind og vil optage mere end ti centimeter i bogreolen.

Mærkat: udgaver

Odd Einar Haugens light-udgave af Grunnbok i norrønt språk kaldes Norrøn grammatikk i hovuddrag. Igennem det sidste år har man gratis kunnet downloade den fra hans side. Meningen er nok at den skal komme som en «rigtig» bog på et tidspunkt, og da vil den sikkert blive fjernet fra nettet. Så det gælder om at downloade den mens man kan. I dag har den fået følgeskab af en tysk oversættelse (ved Astrid van Nahl) med titlen Norröne Grammatik im Überblick. Den kan hentes i pdf-format her. På siden giver Odd Einar Haugen også råd om hvordan man bedst kan udskrive dokumentet.

Mærkat: grammatik

Romance and Love in Late Medieval and Early Modern Iceland er titlen på et nyligt festskrift for Marianne Kalinke. Det er redigeret af Kirsten Wolf og Johanna Denzin og indeholder artikler af en række norrøne notabiliteter. Festskriftet kan bestilles bogform fra Cornell University Press, men det kan også downloades i pdf-format fra denne side.

Kalinke har ved flere lejligheder været i Bergen i de senere år, bl.a. som førsteopponent til min egen disputats. Sidste gang var i juni måned hvor hun var førsteopponent ved et (meget vellykket) doktorgradsforsvar hvor Ingvil Budal forsvarede sin afhandling om Strengleikar, en række norrøne oversættelser af korte franske versfortællinger, lais. En pressemelding om disputatsen kan læses her.

Mærkat: Artikelsamling, strengleikar

Det danske forlag Museum Tusculanum har netop udgivet en bog af historikeren Arnved Nedkvitne med titlen Lay belief in Norse society (1000–1350). Forlaget skriver: “Det er en hovedpointe i bogen, at den kristne forestilling om frelse og et liv efter døden var udbredt blandt periodens lægfolk.” Middelalderens religiøsitet er et emne som i høj grad interesserer mig, så jeg forsøgte fluks at bestille bogen.

Jeg er naturligvis spændt på at se hvordan lægfolks religiøsitet bliver indfanget. I min afhandling om den norrøne visionslitteratur mente jeg i udgangspunktet at visionerne var folkelige tekster med bred appel, men efter en nærmere undersøgelse af sagen endte jeg med at mene det modsatte, nemlig at det især var i den monastiske kontekst at visionerne blev læst.

Mærkat: religiøsitet

Dagens gode nyhed nåede mig gennem OldNorseNews. Der kan man læse at den ærværdige Islandica-serie har besluttet at alle kommende udgivelser vil blive lagt ud på nettet i tillæg til at blive publiceret i bogform. Først ude er "Speak Useful Words or Say Nothing": Old Norse Studies by Joseph Harris. Indholdsfortegnelsen kan ses her.

Jeg har læst en del af dem tidligere og kan forsikre om at dette er vigtige artikler som bør læses og genlæses.

Mærkat: Artikelsamling

The Viking Society for Northern Research ser ud til at fortsætte med at udgive nyttige og billige norrøne tekstudgaver med eller uden paralleloversættelse. Den nyeste udgivelse er Clive Tolleys udgave med oversættelse og kommentar af eddadigtet Grottasǫngr. Dette er eddadigtet om de to ”mægtige møer” som den danske kong Frode sætter til at male guld med kværnen Grotti. Denne tekst har altid stået for mig som noget ud over det sædvanlige. Dette hænger måske sammen med at jeg først lærte fortællingen at kende i en bearbejdning af den danske forfatter Ebbe Kløvedal Reich engang for længe siden før jeg var begyndt at interessere mig for norrønt.

The Viking Society har også meget storsindet lagt en laang række af deres publikationer, både tekstudgaver, numre af tidsskriftet Saga-Book og andre ting ud på nettet i pdf-format. De kan hentes ganske gratis fra denne side. Der er virkelig tale om nyttige ting!

Mærkat: Eddadigtning

“Myter og virkelighed” er titlen på en ny artikelsamling om fornaldarsagaerne som netop er udkommet hos Museum Tusculanum. Indholdsfortegnelsen og indledningen kan ses på forlagets netside. I indledningen refererer de tre redaktører, Ármann Jakobsson, Annette Lassen og Agneta Ney, ganske kort indholdet i de forskellige artikler, og det ser bestemt ud til at være en bog jeg skal se nærmere på så snart som muligt.

Mærkat: Fornaldarsagaer

Første bind i den nystartede serie Bibliotheca Nordica er netop udkommet. Det bærer titlen “Barlaam i nord: Legenden om Barlaam och Josaphat i den nordiska medeltidslitteraturen” og er redigeret af Maria Arvidsson og Karl G. Johansson. Jeg har ikke set selve bogen, men indholdsfortegnelsen som kan beskues på forlagets netside, ser lovende ud.

Serien redigeres af Odd Einar Haugen, Karl G. Johansson og Jon Gunnar Jørgensen. Flere bind er allerede undervejs, og vi glæder os naturligvis både til at se første bind og til de kommende. Vi håber også med med redaktørererne “at Bibliotheca Nordica vil finne sin plass blant de sentrale skriftseriene på fagområdet”.

Mærkat: Bibliotheca Nordica

Det seneste hæfte af det ærværdige norske tidsskrift Maal og Minne må, når det gælder norrøne bidrag, siges at være domineret af bidragsydere fra Høgskulen i Volda. Det er Bernt Øyvind Thorvaldsen som skriver om eddadigtet Þrymskviða, og Michael Schulte som skriver om hvordan man kan skrive ældre norsk sproghistorie “nedenfra”. Begge artikler er interessante, og de to forfattere, og deres institution, har al grund til at være tilfredse.

Inden for vores område er Maal og Minne et af de få norske tidsskrifter som trykker artikler på skandinaviske sprog og samtidig ligger på øverste niveau i det norske tællekantsystem (De to andre tidsskrifter på højeste niveau er Edda og Historisk tidsskrift).

Kort fortalt går tællekantsystemet ud på at hver publikation tildeles et bestemt antal point. Hvis tidsskriftet som man publicerer i, ligger på et højt niveau får man flere point end hvis det ligger på et lavt niveau. På denne side kan man skaffe sig et overblik over hvilke niveau de forskellige tidsskrifter ligger på. Det er ganske interessant læsning.

Maal og Minne har i øvrigt 100 års jubilæum i år. Herfra lyder et stort tilllykke! Tidsskriftet fejrer sig selv med et jubileumsseminar 24. april på Blindern, Universitetet i Oslo. Hovedtemaet bliver “Tradisjonsdisiplinene i nordiskfaget nå og i framtida”.

Mærkat: Tidsskrift

Under ledelse af Klaus von See har de flittige kommentatorer i Frankfurt netop udgivet sjette bind i deres nu uundværlige eddakommentar. Det er et bind med Heldenlieder. Denne gang er det de tragiske digte om den voksne Sigurd og følgerne af hans død der kommer.

Eddadigtene er for rige og komplekse til at det er muligt at lave definitive kommentarer, men Frankfurter-Eddaen er det nærmeste man kan komme. Så jeg ser frem til at denne også er at finde i mit bibliotek.

Udgiverne gemmer det mest interessante til sidst, og bindene med Vølvens spådom, Odindigtene og de sidste og mest storslåede af heltedigtene ventes nu med spænding.

Sideløbende med bogudgivelserne kompilerer kommentatorerne også forskellige registre til eddaen som kan downloades ganske gratis. Der er fx et udførligt motivregister hvor man kan finde oversigter over alle passager i eddaen som omtaler fx gyldent hår, hævn eller ting som forekommer ni gange. Der er også et register over lydlige og grammatiske fænomener og andre nyttige ting.

Mærkat: Eddadigtning

Odd Einar Haugen, professor i norrøn filologi ved Universitetet i Bergen og fast leverandør af pensumlitteratur til grundfagsstudenterne i norrønt, har skrevet en ny norrøn grammatik som kaldes Norrøn grammatikk i hovuddrag. Selve den norrøne grammatik er naturligvis uforandret og Odd Einar Haugen introducerer ikke nye interessante bøjningsklasser af fx stærke verber, men præsentationen af grammatikken er ændret og forkortet i forhold til hans Grunnbok i norrønt språk. Indtil videre kan Norrøn grammatikk i hovuddrag downloades ganske gratis fra denne side. I følge forfatteren er dette angiveligt den første norrøne grammatik med bøjningsparadigmer i farver!

Mærkat: grammatik, sprog