Gennem den aldeles udemærkede blog middelaldernett blev jeg opmærksom på en sag om en hidtil uregistreret runesten som angivelig skal have stået en tid i en garage før den blev solgt på Ebay for 20.000 kroner. Her er et par links til andre omtaler af stenen: Aftenposten og Dinside.

Søker man på nettet efter f.eks. “runestein” og “ebay” vil man se at sagen har verseret et stykke tid.

Mærkat: runer

De første meldinger om sommerskoler i sommeren 2011 er begyndt at komme. Fra Orkney College og Shetland College meldes det om at Centre for Nordic Studies arrangerer femdages sommerskoler i juli 2011 (se her). Titlen er Viking Cultures.

Mærkat: sommerskole

I dag og i går har jeg glædet mig over at Ordbog over det norrøne prosasprog som holder til ved Nordisk Forskningsinstitut i København, har lagt deres ordbogsmateriale på nettet.

På ordbogens netsider har man længe kunnet se hvor mange gange et givet ord forekommer i det norrøne materiale (eller rettere i ONPs arkiv), men nu kan man også se konteksten det forekommer i; alle belæg for hvert eneste ord er linkede til skannede tekstudgaver.

Dette site vil helt sikkert snart vise sig at være uundværligt!

Mærkat: Ordbog

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har netop lanceret et website med en database over skandinaviske oversættelser af litteratur fra middelalderen og oldtiden. Sitet redigeres af Johanna Akujärvi og Lars Boje Mortensen.

Den skandinaviske oversættelsestradition er ganske omfangsrig, og sitet er en god måde at synliggøre den på. Indtil videre er databasen en bibliografi, men med tiden vil den kunne kobles til digitaliserede versioner af de ældre oversættelser.

Mærkat: Oversættelser

Universitetsmuseerne har netop gjort fotografier og korte beskrivelser af dele af deres samlinger tilgængelig på nettet. Der er tale om et stort materiale, hvor man blandt andet kan beundre Dynnastenen, en figur af den hellige Nikolaj og flere tusinde andre ting. Sitet ligger her.

Mærkat: museer

Fra Københavns Universitet meldes det at Nordisk Forskningsinstitut har anskaffet sig en multispektral skanner. Med denne skanner skal det bl.a være muligt at læse ellers ulæselige tekstpassager i og på håndskrifter. Der skulle være nok af materiale at give sig i kast med, for den del af den arnamagnæanske håndskriftssamling som stadig er i Danmark, ligger under Nordisk Forskningsinstitut.

Vi glæder os naturligvis til at lære mere om hvad der skjuler sig i samlingen. Og også til at få at vide om det virkelig er en ejernotits som er udraderet øverst på første blad af den gammelnorske homiliebogen, og hvis det er, hvem bogen tilhørte.

Mærkat: håndskrifter

For ganske nylig er jeg blevet opmærksom på en middelalderblog som drives af to forhenværende middelalderstudenter fra Oslo. Dens navn er Middelaldernett, og den kan virkelig anbefales. Den opdateres flittigt med både nyheder og artikler.

Mærkat: Blog

Alle numre af det ærværdige danske tidsskrift Danske studier kan nu læses på nettet eller downloades fra tidsskriftets hjemmeside. Danske studier udkom første gang i 1904 og er en fortsættelse af det hedengangne tidsskrift Dania. Det kan ses som en dansk pendant til det lige så ærværdige norske tidsskrift Maal & minne. På trods af navnet indeholder Danske studier mange artikler som er både nyttige og interessante hvis man er interesseret i norrønt. I de ældre hæfter gælder dette måske især Axel Olriks mange artikler om mytologiske og folkloristiske emner. Dette er virkelig fascinerende læsning.

Mærkat: Tidsskrift

Efterårets store runologiske sensation var fundet af runestenen i Hogganvik. Dele af indskriften er tolket, men andre dele volder besvær, blandt andet fordi noget af teksten efter alt at dømme er skrevet i kode. Man kan læse om dette i James Knirks foreløbige rapport på denne side, hvor der også er billeder af stenen.

To modige filologer i Bergen, Terje Torgilstveit og Rune Kyrkjebø, lagde hovederne i blød og præsenterede via denne side for et par dage siden en tolkning af en del af indskriften. Tolkningen er siden blevet kritiseret, og de to forfattere valgte derfor at trække den tilbage igen. De mener dog stadig at de har fat i noget som det kan være værd at tænke mere over, og de har skrevet et nyt kortere dokument som ligger her. (opdateret 16. dec.)

Mærkat: runer

I Lejre i Danmark har arkæologer fundet en to centimeter høj figur fra vikingetiden. De tolker den som en afbildning af guden Odin siddende i Hlidskjalf med sine to ravne. Man kan læse mere om fundet her, men se også på det fine billede og døm selv! Ravnene må være de to pingvinlignende figurer som står på hver side af den tronende.

Mærkat: Nyfund

[Opdateret] Nrk meddelte for et par dage siden at der var blevet fundet en runesten på Hogganvik i det sydligste Norge. Indskriften er skrevet med det ældre runealfabet, hvilket vil sige at stenen er meget gammel, sandsynligvis fra 400-tallet. Det hører til sjældenhederne at sådanne sten findes, og det er lidt over 50 år siden det skete sidst. Norges ambulerende runologkorps har været på stedet, og arbejder med tolkningen af stenen. De to første ord skal være læst som ek naudigastiʀ, Jeg Nødgæst (det andet ord skal være et navn). Resten af teksten volder tilsyneladende problemer. Se Aftenpostens reportage her og den lokale fylkesarkæologs blog her.

Mærkat: runer

En anden ting jeg for nylig er blevet opmærksom på, er at en database over danske runerindskrifter er blevet gjort tilgængelig på nettet. Den ligger her under Nationalmuseets domæne og indeholder både billeder, transskriptioner og oversættelser af alle danske runeindskrifter. Ved nogle af dem er der også tilføjet en nyttig bibliografi.

Mærkat: runer

På nettet kan man nu finde en katalog over den arnamagnæanske samling og håndskrifterne i det islandske nationalbibliotek. Den er stadig i beta men ser meget lovende ud. Indførslerne er opdateret i forhold til Kålunds katalog som kom i 1888–1894. Katalogen kan findes her, og vil helt sikkert vise sig at være overordentlig nyttig når jeg er tilbage fra ferie.

Mærkat: håndskrifter

Romance and Love in Late Medieval and Early Modern Iceland er titlen på et nyligt festskrift for Marianne Kalinke. Det er redigeret af Kirsten Wolf og Johanna Denzin og indeholder artikler af en række norrøne notabiliteter. Festskriftet kan bestilles bogform fra Cornell University Press, men det kan også downloades i pdf-format fra denne side.

Kalinke har ved flere lejligheder været i Bergen i de senere år, bl.a. som førsteopponent til min egen disputats. Sidste gang var i juni måned hvor hun var førsteopponent ved et (meget vellykket) doktorgradsforsvar hvor Ingvil Budal forsvarede sin afhandling om Strengleikar, en række norrøne oversættelser af korte franske versfortællinger, lais. En pressemelding om disputatsen kan læses her.

Mærkat: Artikelsamling, strengleikar

Konferencesæsonen er over os. Mens nogle folk holder ferie, farter andre til konferencer i forskellige dele af verdenen. 9.–15. august rejser “alle” som beskæftiger sig med norrønt til Uppsala hvor der i år holdes sagakonference. Dette er den største konference om norrønt og sagastudier. Et program og preprints af alle indlæg på konferencen er allerede tilgængelig på sagakonferencens udemærkede website. Sidste sagakonference var i Durham for tre år siden.

Mærkat: sagakonference

Nationalbiblioteket har nu åbnet en stor portal hvor man kan læse et utal af bøger af ældre og yngre dato. Ikke mindre end 14000 bøger kan læses via denne side. En del tekster har allerede været tilgængelige en tid, jeg har fx benyttet mig af en online udgave af Norges gamle Love, men interfacet er nu blevet meget mere brugervenligt og der er også mange andre forbedringer. Da jeg prøvede den nye side var den ikke specielt hurtig, men det er forhåbentlig et midlertidigt problem som sikkert skyldes stor pågang fra den interesserede almenhed.

På nationalbibliotekets nyhedsside kan man læse at kulturministeren i dag åbnede portalen ved at udføre den første officielle søgning. Hvad han søgte efter meddeles ikke. Min første søgning var Jonas Ramus’ lille bog fra 1702 hvor han argumenterer for at Odin og Odysseus i virkeligheden er en og samme skikkelse: Tractatus historico-geographicus, quo Ulyssem et Outinum unun eundemque esse ostenditur. Denne fandt jeg ikke (basen dækker nemlig slet ikke denne periode), men jeg fandt mange andre interessante og nyttige bøger... og Ramus’ værk fandt jeg siden på google books.

Dagens gode nyhed nåede mig gennem OldNorseNews. Der kan man læse at den ærværdige Islandica-serie har besluttet at alle kommende udgivelser vil blive lagt ud på nettet i tillæg til at blive publiceret i bogform. Først ude er "Speak Useful Words or Say Nothing": Old Norse Studies by Joseph Harris. Indholdsfortegnelsen kan ses her.

Jeg har læst en del af dem tidligere og kan forsikre om at dette er vigtige artikler som bør læses og genlæses.

Mærkat: Artikelsamling

The Viking Society for Northern Research ser ud til at fortsætte med at udgive nyttige og billige norrøne tekstudgaver med eller uden paralleloversættelse. Den nyeste udgivelse er Clive Tolleys udgave med oversættelse og kommentar af eddadigtet Grottasǫngr. Dette er eddadigtet om de to ”mægtige møer” som den danske kong Frode sætter til at male guld med kværnen Grotti. Denne tekst har altid stået for mig som noget ud over det sædvanlige. Dette hænger måske sammen med at jeg først lærte fortællingen at kende i en bearbejdning af den danske forfatter Ebbe Kløvedal Reich engang for længe siden før jeg var begyndt at interessere mig for norrønt.

The Viking Society har også meget storsindet lagt en laang række af deres publikationer, både tekstudgaver, numre af tidsskriftet Saga-Book og andre ting ud på nettet i pdf-format. De kan hentes ganske gratis fra denne side. Der er virkelig tale om nyttige ting!

Mærkat: Eddadigtning

Den evangelisk-lutherske kirke har som bekendt et lidt anstrengt forhold til helgen- og relikviedyrkelse. Men Forskning.no kan nu meddele at den såkaldte Olavssten – den sten Olav angiveligt lænede sig mod før sin død under slaget på Stiklestad (se billedet) – som blev fundet under en udgravning i kirken på Stiklestad og siden flyttet bort fra kirken, for et stykke tid siden blev ført tilbage til kirken igen under en højtidelig procession hvor bl.a. biskoppen deltog.

Der er så vidt jeg ved endnu ikke rapporteret om blinde som har fået synet igen eller lignende, men i flg Forskning.no er folk kommet rejsende langvejsfra for at ”gnikke og gnu på og kjenne kraften av Olavssteinen”. Billeder fra den højtidelige translationsceremoni kan ses her.

Mærkat: Olav, relikvie

Der er flere og flere gamle norrøne tekstudgaver som bliver skannet og lagt ud på nettet så de kan downloades ganske gratis og lovligt. Gennem mange år har jeg fx haft vores lokale biblioteks udgaver af Ungers Heilagra manna søgur fra 1877 stående på mine hyller. Nu har jeg leveret dem tilbage og i stedet downloadet et par .djvu filer fra Internet Archive. Samme sted kan man fx finde udgaven af Flateyjarbók fra 1860’erne, det islandske diplomatarium og mange andre nyttige værker. Det er blot at søge. Et andet nyttigt sted er septentrionalia som lægger scans af tekstudgaver og ordbøger ud i imponerende tempo.

Hvor utrolig det end kan lyde for mange som ikke beskæftiger sig dagligt med norrønt, er disse bøger standardværker som aktivt bruges og som slet ikke er blevet helt erstattet af nyere udgaver endnu.

Hvor jeg tidligere hade problemer med at få plads til alle de tekstudgaver jeg benytter i reolerne, så kæmper jeg nu med at organisere dem på min harddisk så de er mulige at finde frem igen. Heldigvis findes der gode computerprogrammer som kan hjælpe med at organisere .pdf og .djvu filer og lignende.

Mærkat: udgaver, scannede bøger

Under ledelse af Klaus von See har de flittige kommentatorer i Frankfurt netop udgivet sjette bind i deres nu uundværlige eddakommentar. Det er et bind med Heldenlieder. Denne gang er det de tragiske digte om den voksne Sigurd og følgerne af hans død der kommer.

Eddadigtene er for rige og komplekse til at det er muligt at lave definitive kommentarer, men Frankfurter-Eddaen er det nærmeste man kan komme. Så jeg ser frem til at denne også er at finde i mit bibliotek.

Udgiverne gemmer det mest interessante til sidst, og bindene med Vølvens spådom, Odindigtene og de sidste og mest storslåede af heltedigtene ventes nu med spænding.

Sideløbende med bogudgivelserne kompilerer kommentatorerne også forskellige registre til eddaen som kan downloades ganske gratis. Der er fx et udførligt motivregister hvor man kan finde oversigter over alle passager i eddaen som omtaler fx gyldent hår, hævn eller ting som forekommer ni gange. Der er også et register over lydlige og grammatiske fænomener og andre nyttige ting.

Mærkat: Eddadigtning

Det sidste nummer alle norrøntinteresseredes yndlingstegneserie Valhalla udgives for tiden som føljeton i en dansk ugeavis. Det hedder Vølvens syner og skal efter sigende (og desværre) være det sidste i serien. Det første hæfte i serien kom 1979 og Vølvens syner bliver det femtende. Siden jeg engang faldt over det tredje hæfte Odins væddemål på skolebiblioteket har jeg været en trofast læser. Jeg er vokset op med denne tegneserie og mener vi har meget at takke den for! Tegningerne er altid flotte, og historierne klarer altid at dreje de velkendte myter på en original måde. Det nyeste hæfte fortsætter i samme stil.

De opslag som indtil videre er offentliggjort af Vølvens syner kan læses her. Siden opdateres hver fredag.

Mærkat: Tegneserie

Odd Einar Haugen, professor i norrøn filologi ved Universitetet i Bergen og fast leverandør af pensumlitteratur til grundfagsstudenterne i norrønt, har skrevet en ny norrøn grammatik som kaldes Norrøn grammatikk i hovuddrag. Selve den norrøne grammatik er naturligvis uforandret og Odd Einar Haugen introducerer ikke nye interessante bøjningsklasser af fx stærke verber, men præsentationen af grammatikken er ændret og forkortet i forhold til hans Grunnbok i norrønt språk. Indtil videre kan Norrøn grammatikk i hovuddrag downloades ganske gratis fra denne side. I følge forfatteren er dette angiveligt den første norrøne grammatik med bøjningsparadigmer i farver!

Mærkat: grammatik, sprog