Under den noget uventede men ganske iøjnefaldende overskrift Den islandske penis får genoprejsning fortæller et dansk dagblad at nye sagaoversættelser er undervejs. Det er et storstilet projekt som skal ende med at samtlige islændingesagaer (ca. 40 middelaldertekster) skal foreligge i komplette oversættelser til både dansk, svensk og norsk.

På dansk har N. M. Petersens gamle oversættelser længe været i handlen. Forlæggere har snedigt skiftet bogomslaget med jævne mellemrum og sørget for at det ikke umiddelbart fremgik at der var tale om tekster som stammede fra 1840'erne. Dette har formentlig lokket mange intetanende og uskyldige købere til at købe dem – undertegnede har i alle fald sådan et eksemplar stående som han naivt investerede i for mange år siden før han begyndte at studere norrønt. Jeg læste de gamle oversættelser med fornøjelse dengang, og det kan man stadig gøre. Men det ødelægger en del af fornøjelsen når man opdager at de gamle oversættelser har udeladt mange festlige afsnit. Det er især gået hårdt ud over de frække afsnit. Det er ganske tankevækkende at nyere oversættere ser ud til at have været mere bekymrede om deres læseres moral end middelalderens (vel ofte klerikale) skrivere og forfattere var det. Lad mig give et eksempel på censur i moderne oversættelser. Først kommer en ældre censureret norsk oversættelse af en passage fra Totten om Snegle-Halle, siden en yngre ucensureret dansk.

Han [Tjodolf] hadde teki med seg derifrå ein god hest som han ville gje kongen. Han let han bli leidd fram på tunet i kongsgarden, så kongen skulle få sjå han. Kongen gjekk og skulle sjå på han, og hesten var stor og feit. Halle stod attmed og kvad ei vise, som gjorde at kongen fekk slik stygg til hesten at han ikkje ville sjå han for augo sine meir. (Hovstad: Islandske småsoger, 1939)

Tjodolf havde taget en god hest med fra Island. Den ville han give kongen, og han lod nu hesten føre ind i kongsgården for at vise den frem. Kongen kom for at bese hesten, som var stor og fed. Den blev nu gejl, og Halle, som også var til stede, digtede da følgende: “Svinsk som en galt | er Tjodolf i alt; | hesten uden tøven | puler ham i røven.” “Fy, føj,” siger kongen, “så vil jeg hverken eje eler have den.” (Rønsholdt: Tyve totter, 1986)

Der er også generelt en tendens til at norrøn litteratur oversættes til et gammeldags eller arkaiserende sprog. Dette har jeg specielt lagt mærke til med norske oversættelser, men det kan være at min stilfornemmelse når det gælder norsk ikke er på niveau med de indfødtes. Den norske oversættelse som jeg citerede lidt af ovenfor blev publiceret af Samlaget, og til deres forsvar skal det også bemærkes at de siden har publiceret en ny (ucensureret) oversættelse. Den er af Aursland og hedder Snegle-Halle og andre småsoger (1980).

Mange oversættere fra de skandinaviske lande er involveret i projektet, og jeg bidrager også selv med et par tekster.

Mærkat: Oversættelser